Januar 2025. Manchester United er nede 0-1 til Crystal Palace på hjemmebane og skal forsøge at gå op og jagte en scoring eller to.
En Palace-bold bliver for lang, og Lisandro Martinez er i gang med at dække bolden af, så Ismaila Sarr ikke når den.
Men Martinez’ fod sætter sig fast i det kolde vintergræs, hans knæ laver et vrid, og han går i gulvet. I intense smerter.
– Jeg mistede balancen, fordi smerten simpelthen var ubærlig, husker Martinez.
Lisandro Martinez ved nemlig med det samme, at den er gal, og da han bliver båret ud, kan han ikke fjerne tårerne fra ansigtet. Han ved godt, hvad der venter – en årelang pause. Han har nemlig overrevet sit korsbånd.
Her et år senere, hvor Martinez er vendt tilbage nærmest stærkere end nogensinde, reflekterer argentineren over den svære periode, han gennemgik. Det gør han til det argentinske landsholds eget medie AFA Estudio.
– Min første reaktion var: Jeg tager hjem. Jeg skal være med min familie i Argentina. Nok er nok, og jeg vil ikke lide mere. Jeg vil have det godt, og jeg vil nyde livet. Men når du er ude af balance, kan du sige alt muligt, fordi du ikke er i balance med dig selv. Det accepterede jeg tydeligvis de tre uger, hvor jeg sørgede og ikke var mig selv.
Martinez afslører nu, at han i netop de tre uger efter diagnosen var helt nede i kulkælderen. Helt, helt nede.
– Efter de første par uger havde jeg ikke lyst til at spille fodbold mere. Jeg var allerede gået igennem den brækkede fod, og nu skaden med knæet. Jeg tænkte “det var det, nu har jeg ikke lyst til mere”, afslører argentineren ærligt.
Men som bekendt er Martinez kommet stærkt tilbage. Han har spillet samtlige kampe under Michael Carrick fra start.