Carrick: Vil begejstre tilhængerne

Michael Carrick var godt tilfreds efter, at hans hold lukkede sæsonen med en sejr. Nu ser cheftræneren fremad mod næste sæson med optimisme.

Med flest point af alle hold i ligaen i de 17 kampe, som Michael Carrick har stået i spidsen for United, er der fyldt med optimisme i Manchester United-lejren.

Mængden af optimisme kan kun være steget endnu mere efter den stærke afslutning på sæsonen, der blev kronet med en 3-0-sejr mod Brighton på The Amex.

Derfor var det en tilfreds cheftræner for United, som MUTV fangede efter kampen.

– Som I kan forestille jer, så er jeg meget tilfreds (med kampen i dag) på så mange områder og specielt i de sidste uger, hvor vi har cementeret vores position.

– Vi vil gerne bygge videre og blive ved med at skubbe os selv hele tiden. Stor kredit til spillerne, det er ikke altid nemt at fuldføre det, vi forventer og håber på.

– Sulten var der, du kunne se det, og det var mod et af de sværeste hold at møde i denne type kamp i varmen, med den måde de flytter bolden på.

Med sæsonen afsluttet, kan Carrick nu kigge frem mod næste sæson, og det gør han med stor optimisme.

– Vi vil spille fodbold, der begejstrer tilhængerne. Vi skal vinde kampe, selvfølgelig skal vi det. Vi vil opnå store ting og vinde trofæer, men det skal være på en bestemt måde

– Vi føler, at vi har bygget på lidt efter lidt de sidste måneder, og vi kan stadig forbedre os, hvilket er meget opmuntrende.

– Det er en god gruppe spillere, og de vil gøre det godt for denne fodboldklub. Det glæder mig, det må jeg sige.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Se målene fra sejren mod Brighton

ANNONCE