Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.
Mateus Fernandes, Sandro Tonali og Elliot Anderson.
Hvad har de tre navne tilfælles?
Ja, United har været meldt interreseret, af troværdige kilder, i dem allesammen. Ja, de er alle tre endt hos en rivaliserende klub. Ja, de er alle solgt for enorme summer.
Og hvem er United endt med?
Andréy Santos.
Og Youri Tielemans er meldt på plads af Ornstein og Romano i dag, resten af kommentaren er skrevet inden afsløringen tidligere på dagen, for god ordens skyld.
Undervældende, dybt kritisabelt og uambitiøst er alle ord, jeg har hørt fra klubbens tilhængere om tilførelsen af Andréy Santos indtil videre.
Men er handlen så skidt?
Lad os først få alle priserne på de mest væsentlige midtbanehandler på plads.
Sandro Tonali – 100 millioner pund
Elliot Anderson – 116 millioner pund
Mateus Fernandes – 85 millioner pund
Andréy Santos – 50 millioner pund
Youri Tielemans – 35 millioner pund
Det er den samlede pris for hver handel i tilfælde af, at bonusser bliver indløst.
Der er tydeligt, at United ikke har været villige til at gå dyrt til værks både i forhold til lønninger og transfersummer. Men er det et dårligt tegn? Og har klubben fået værdi for pengene?
Her er tre grunde til, at Santos kan blive en succes.
Pris, kvalitet og potentiale
En 22-årig brasilianer, der har spillet 47 kampe for Chelsea og 45 kampe for Strasbourg i Ligue 1 med en kåring som årets unge spiller i 24/25-sæsonen, er relativt imponerende.
Santos blev hentet til Chelsea i januar 2023 af Christopher Vivell, den nuværende rekrutteringsdirektør i Manchester United.
Det er en spiller, der var enorm konkurrence for dengang, hvor både City Group og Newcastle var ude efter ham.
Sidste år, da United var i forhandlinger med Chelsea om salget af Alejandro Garnacho, var Santos’ navn oppe at vende, men det blev blankt afvist af Chelsea.
Det blev efterfulgt af en sæson i Chelsea, hvor Santos ikke formåede at slå Caicedo og Enzo Fernandez af og dermed bide sig fast i startsopstillingen.
Alligevel blev brasilianeren noteret for 27 kampe i Premier League og 47 kampe samlet, hvilket vidner om, at Chelsea stolede på ham.
Derudover var hans sæson året før i Strasbourg mildt sagt imponerende. Med ti mål og årets unge spiller i Ligue 1 som bevis på den flotte sæson. Og det var i konkurrence med spillere som Desiré Doue og Rayan Cherki.
Hvis vi sætter scenariet op, hvor Manchester United lige har sikret sig årets unge spiller i den franske liga for 50 millioner pund, så vil jeg bede dig om selv at vurdere, hvad du vil sige til det.
Det er den spiller, United har sikret sig til en fornuftig pris i mine øjne.
På et marked der er stukket af, har klubbens ledelse holdt fast i deres strategi, om ikke at lade markedet diktere, hvad spillere skal koste.
Klubben værdisætter spilleren, de vil have. Vil den sælgende klub have for meget, går de væk.
Derfor synes jeg, at klubben har lavet en smart handel ved at købe en ung spiller med både Ligue 1- og Premier League-erfaring, og som har et stort potentiale.
As I said on @TOTDevils , MUFC like Andrey Santos for his ‘amazing’ football brain. That he’ll become Brazil’s no.6. That he has some PL experience. Not perfect since he’s not fully established, but a serious emerging talent. And he’s a player with a value likely to increase
— Andy Mitten (@AndyMitten) July 8, 2026
Samarbejde med Kobbie Mainoo
Santos er en hybrid af en 6’er og 8’er, der også kan spille 10’er, men det er ikke der, man skal forvente at se ham på Uniteds hold. Det er som 6’er i en såkaldt double pivot. Det vil sige, at der ligger to 6’ere/8’ere ved siden af hinanden i opbygningspillet. I det her tilfælde bliver det Santos og Mainoo.
Han er stærk i de progressive afleveringer og en stærk duelspiller. Det er to egenskaber, der komplimenterer Mainoo godt.
Med to pasningstærke midtbanespillere + Bruno Fernandes længere fremme, vil United få nemmere ved at flytte bolden frem og spille i små rum inde på midten.
Men det er lige så meget duelspillet, der er vigtigt for at kunne være god ved siden af Mainoo, da det er der, han har sine mangler.
Derudover ser United ham som værende en meget klog spiller, hvilket er et godt udgangspunkt for enhver midtbanespiller i Premier League.
Men vigtigst af alt, så ser United ham som en potentiel erstatning for Casemiro, ikke bare for United, men også som 6’er på Brasiliens landshold.
Santos har seks landskampe på cv’et.
Reaktioner fra Chelsea-fans
Lad os være ærlige, om du har svinet transferen til, eller prøvet at forsvare den ligesom mig. Så er der ingen af os, som har set nok af ham, til endegyldigt at give et svar på, hvor god han faktisk er.
Hvem har set ham mest, hvilket retfærdiggør en fair vurdering af ham?
Chelsea-fans.
Og de er ikke tilfredse. Hvis man kigger rundt på X og læser de mest engagerede fansider for Chelsea, så er der en generel utilfredshed over salget til en rival og til den lave pris.
Chelsea have officially sold Andrey Santos for £48 million… and it already feels like one of the worst decisions of the summer. 😭
In a window where elite midfielders are flying out for £90m, £100m, and even £110m+, we’ve just handed a direct rival one of the brightest young…
— Medeek (@themedeek) July 8, 2026
I’m not happy at all
— Olawale (@olawale2134) July 8, 2026
Disse posts er reaktioner, man finder fra mange Chelsea-fans.
Det er i mine øjne meget sigende, at fansene ikke er glade for salget.
Havde det været en ny Garnacho med vores positive reaktioner, da vi solgte ham sidste år, så havde den nok ikke været så negativ fra deres side af.




