Sidste års store transfersaga om Carlos Baleba ser ud til at nærme sig en afslutning.
United er i forhandlinger med Brighton om et køb af camerouneren, der nu ser ud til at skifte til United.
Det melder David Ornstein fra The Athletic.
Klubben har tilbudt Brighton 60m plus 5 millioner pund i bonusser.
Det er under Brightons værdisætning af spilleren, men begge parter arbejder hen imod en aftale for midtbanespilleren.
Det vil være Uniteds tredje tilføjelse til midtbanen denne sommer, efter Youri Tielemans og Andrey Santos er ankommet fra henholdvis Aston Villa og Chelsea.
Dermed kan transfervinduets fokus på midtbanen snart lukkes, og United-fans vil håbe, at fokus nu bliver rettet mod en venstreback, hvor Lewis Hall ses som førsteprioritet.
Også unge Jorge Salinas fra Racing Santander nævnes som en mulighed.




