Mandag 5. oktober 2026 vil blive en dag, som Leny Yoro aldrig vil glemme.
Her var det nemlig første gang, at han trak i den franske A-landsholdstrøje, hvor han fik alle 90 minutter i 4-1-sejren mod Belgien.
Bulletinerne går på, at Yoro imponerede stort i sin A-debut, og landstræner Zinedine Zidane istemmer sig heppekoret bag United-stopperen.
– Leny Yoro spillede en helt fantastisk kamp, starter Zidane med at sige til fransk tv efter kampen.
Herefter går turen til pressemødet med de skriftlige medier, hvor landstræneren fortæller om planerne bag at udtage Yoro.
Grundet problemer med flyet kom U21-landsholdet – som Yoro oprindeligt var udtaget til – ikke planmæssigt afsted, og det var omtrent samtidig med, at Yoro blev indkaldt blandt seniorerne. Men Zidane afviser, at det havde noget med udtagelsen at gøre.
– Vi ville nu stadig have udtaget Leny Yoro. Idéen var, at han skulle ind på holdet, da Konaté måtte trække sig. I dag spillede han en god kamp, og jeg er glad på hans vegne. Han udfyldte sin rolle rigtig fint, siger Zidane på pressemødet.




