Rúben Amorim var langt fra tilfreds med, at Manchester United ikke ville være aktive i januar 2026. Det var én af de ting, der kostede ham jobbet.
Men i 2027 får januar – muligvis – en anden klang.
Det fortalte Carrick forleden, da han blev spurgt ind til klubbens strategi for at styrke truppen i kølvandet på Lisandro Martínez’ udbrud tirsdag aften.
Selvom Uniteds engelske manager hverken kan be- eller afkræfte, at klubben vil være aktive i vinduet, så fortalte træneren op til Leeds-kampen, at man altid er på udkig efter forstærkninger.
-Når det næste transfervindue kommer, vil du planlægge og få det bedste ud af det.
-Hvordan dét ser ud, ved vi ikke endnu, men der er altid muligheder, fordi vinduet er åbent, sagde manageren et par dage inden kampen.
United investerede stort set kun i midtbanen denne sommer. Holdet har været presset i det defensive, hvor Luke Shaw – ikke overraskende – er begyndt at rende ind i skader igen, mens især Martínez og Maguire har underpræsteret voldsomt.
Og Carrick medgiver, at United skal forsøge at forstærke holdet, men kan ikke fortælle mere om, hvad det betyder.
-Vi kommer til at kigge på det og komme ud af vinduet stærkere – på den ene eller anden måde, fortalte han.
Og ifølge Sky Sports, leder Manchester United efter to centerbacks og en back. Førnævnte Maguire og Martínez har præsteret langt under dét niveau, der kræves. Martínez har kontraktudløb til sommer, og med Yoro, der har gjort det godt på backen, kan United mangle spillere til det centrale.
Harry Amass har stadig ikke fået muligheden, selvom han er Uniteds eneste naturlige venstreback lige for tiden.





Få nu også købt en nier til at konkurrere og supplere Sesko….og få skudt Rashford af så der kan frigives midler i lønbudgettet