Brown flyver hjem fra Sydafrika

Mandag morgen indløb den chokerende melding, at Wes Browns bare 36-årige halvsøster Claire Fallows lørdag døde på hospitalet. Fallows var gravid i tredje…

Mandag morgen indløb den chokerende melding, at Wes Browns bare 36-årige halvsøster Claire Fallows lørdag døde på hospitalet.

Fallows var gravid i tredje måned og hendes dødsfald gør et skidt år endnu værre for Brown-familien. Så sent som i februar døde Wes Browns far.

De første meldinger gik på, at Wes Brown trods søsterens dødsfald ville færdiggøre turnéen i Sydafrika og derefter tage hjem, men ifølge Sir Alex Ferguson har man nu fået Wes Browns navn på passagerlisten på et fly, der afgår mod England onsdag morgen.

Dermed kommer Brown, der startede inde i Uniteds remis mod Kaizer Chiefs, ikke med i klubbens to sidste kampe i Sydafrika eller opgøret mod Portsmouth i Nigeria.

Forrige artikel

Ferguson advarer Ronaldo

Næste artikel

Brandy fortsætter i Swansea

ANNONCE