Brandy fortsætter i Swansea

Brandy var udlejet til netop Swansea i den sidste halvdel af den forgangne sæson, og nu er Manchester United altså gået med til, at det ophold bliver…

Brandy var udlejet til netop Swansea i den sidste halvdel af den forgangne sæson, og nu er Manchester United altså gået med til, at det ophold bliver forlænget med yderligere seks måneder. Det skriver Goal.com.

Det 19-årige angrebstalent er ikke med United-truppen i Sydafrika, og dermed er han heller ikke i nærheden af spilletid for “De Røde Djævles” førstehold. Det kan han til gengæld komme i Swansea, som har nydt godt af Brandy det seneste stykke tid. I foråret spillede han 19 ligakampe og scorede tre mål for “The Swans”.

“Vi er glade for at have ham (Brandy, red.) tilbage,” udtalte Swansea-manager Roberto Martinez.

“Hans attitude på banen i sidste sæson var rigtig god, og vi nød at se på en spiller med potentiale til at spille i Premier League.”

“Han gjorde det klart for os, at han havde lyst til at komme tilbage og hjælpe os i The Championship, og vi ser frem til at se ham præstere på et højere niveau end tidligere.”

“Febian er en fantastisk tilføjelse til truppen. Han har balance, kropsstyrke, skarphed og et godt øje for mål.”

“Han har arbejdet hårdt i pre-season, han er meget anderledes i forhold til holdets andre spillere, og han vil helt sikkert tilbringe holdet mere konkurrence,” slutter Martinez, som bestemt ikke lægger skjul på sin begejstring over at have sikret sig stortalentet i yderligere seks måneder.

Brandy hjalp i sidste sæson sit hold til førstepladsen i League One, og nu står den altså på Championship-fodbold for ham og Swansea.

Forrige artikel

Brown flyver hjem fra Sydafrika

Næste artikel

Gill: Spild af tid af Real Madrid

ANNONCE