Benitez vil bryde United kompleks

Sidste gang Liverpool kunne notere sig en hjemmesejr i ligaen over Manchester United, er helt tilbage i 2001. United har de seneste to år trukket sig…

Sidste gang Liverpool kunne notere sig en hjemmesejr i ligaen over Manchester United, er helt tilbage i 2001. United har de seneste to år trukket sig sejrrigt ud af opgørene, med 1-0 sejre. Denne statistik er Liverpool manager Rafael Benitez desperat for, at ændre i eftermiddag.

”Disse kampe mod topholdene er altid vigtige. Der er tre point på spil, men vi ved der er meget mere i det. Hvis vi kan slå dem, vil vi få enorm selvtillid og det vil give holdet et boost. Det vil dog stadig være for tidligt, at snakke om mesterskabet. Vi ved, at vores rekord mod dem ikke er specielt god, men vi føler, at vi forbedrer os hele tiden. Vi må se hvordan det går nede på banen.”

Rafael Benitez gør alt for, at sætte spillerne op til kampen i eftermiddag, og samtidig prøve, at underspille det faktum, at man har en særdeles dårlig statistik mod United. ”Jeg tror ikke vi har et mentalt problem hos vores spillere, over ikke at slå United. Vi har slået dem i Cup kampe, så selvfølgelig kan vi slå dem i ligaen.”

Samtidig er de to managers kommet ind i en diskussion, om hvem af dem, der har brugt flest penge, og hvem, som har betalt overpris for nogle spillere. Tidligere på sæsonen udtalte Sir Alex Ferguson, at han var overrasket over, at Liverpool ville betale 20 mio. £ for Robbie Keane. Nu svarer Benitez igen.

”Han er måske overrasket over, at vi kun betalte 20 mio. £ for Keane, når han selv betaler 30-35 mio. £ for Ferdinand, Tevez og Berbatov. Vi burde måske se på hvor mange penge de har brugt hver sæson, på en række spillere. Sidste gang vi mødte dem, havde de for 70 mio. £ spillere siddende på bænken i form af Nani, Anderson og Hargreaves.”

Gennem sommerens transfervindue, har der været en del ballade i Liverpool, hvor Benitez og klubbens amerikanske ejere, har diskuteret klubbens transferøkonomi gennem medierne. Spanieren har haft svært ved, at acceptere, at klubben ikke ville bakke ham op omkring jagten på nye spillere, heriblandt Gareth Barry fra Aston Villa. Men han ville ikke bytte, så han fik Fergusons transferfrihed.

”Jeg er ikke jaloux på Uniteds mange penge. Jeg er tilfreds hvor jeg er, og vil i fremtiden forsøge, at hente gode spillere til klubben, som måske er lidt billigere.”

Så der er lagt op til et brag af en kamp, når Uniteds scouse-busters går i aktion igen i eftermiddag. Husk, du kan se kampen sammen med andre United fans, på en pub nær dig. Tjek OldTrafford.dk”s egen pub-guide for nærmere information.

Forrige artikel

Berbatov: Jeg er ingen Cantona

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE