75.000 tilskuere fra 2006

Samtidig med, at Manchester United forleden kunne præsentere et flot overskud i forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet, så kunne de også for…

Samtidig med, at Manchester United forleden kunne præsentere et flot overskud i forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet, så kunne de også for første gang offentligøre planerne for den – måske – kommende stadionudvidelse.

Således meddelte klubben i sidste måned, at de var gået igang med at undersøge muligheden for en stadionudvidelse på 7.500 ekstra sæder på Old Trafford, som i forvejen er det største klubstadion i England.
Dermed vil kapaciteten ryge op fra 67.500 til 75.000 og dermed fortsat være klart det største klubstadion i England, når Arsenal har fået bygget deres nye stadion i London, som menes at få 60.000 tilskuerpladser.

I planerne for den forventede udbygning kan man finde, at undersøgelserne for om det er muligt vil være færdige til september, og man fra marts næste år vil gå igang med første del af udbyggelsen, som vil ske i det nordvestlige hjørne af stadion.
Denne udvidelse vil være færdig 2 måneder senere, hvor man herefter vil gå igang med det østlige hjørne, hvorefter man kan præsentere de 75.000 siddepladser fra starten af 2006/2007 sæsonen, hvis altså alt går efter planen.

Udbygningen forventes at komme til, at koste 450 millioner kroner, men de mange ekstra siddepladser vil formentlig ikke komme særlig mange fans tilgode, eftersom halvdelen af dem menes at blive forbeholdt forretningsforbindelser.
Sponsorer og andre partners har allerede en andel på 9% af det nuværende Old Traffords siddepladser.

Du kan se planen for udvidelsen her:
Old Traffords udvidelsesplan.

Forrige artikel

United kigger på van der Vaart

Næste artikel

Vi ses i Cardiff!

ANNONCE