Analyse: Vejen til tredjepladsen

Med nederlag til både Leicester og Chelsea onsdag aften kigger oldtrafford.dk nærmere på hvordan United potentielt kan spille sig vej frem til en tredjeplads i ligaen.

David Moyes kunne i sin tid som manager for Manchester United ikke føre klubben til Champions League, men onsdag aften betalte han en smule af gælden tilbage da hans nedrykningstruede West Ham overraskende fik overhånden i et hæsblæsende London-derby mod Frank Lampards Chelsea.

Samme aften tabte Leicester også alle tre point på Goodison Park (hvor tidligere United-mand Michael Keane fremtvang et straffespark). United er således efter 32. spillerunde kun to point efter Chelsea på fjerdepladsen og tre point efter Leicester på tredjepladsen.

Så hvordan ser ruten ud hvis vi skal gøre os håb om at ende foran de to nærmeste konkurrenter (glem ikke Wolves på sjettepladsen der ligesom United har 52 point efter 32 kampe) ?

Uniteds kampprogram:

Hjemmekampe: Bournemouth, Southampton, West Ham.

Udekampe: Aston Villa, Crystal Palace, Leicester.

Leicesters kampprogram:

Hjemmekampe: Crystal Palace, Sheffield United, Man United.

Udekampe: Arsenal, Bournemouth, Tottenham.

Chelseas kampprogram:

Hjemmekampe: Watford, Norwich, Wolves.

Udekampe: Crystal Palace, Sheffield United, Liverpool.

Wolves kampprogram:

Hjemmekampe: Arsenal, Everton, Crystal Palace.

Udekampe: Sheffield United, Burnley, Chelsea.

Uniteds vej

På papiret har United nogle overkommelige kampe tilbage, hvor alle tilbageværende klubber undtagen Leicester er i den nederste halvdel af tabellen.

Nogle fans vil måske mene at alle kampe skal vindes før det er “United værdigt”, men tager man en mere analytisk brille på fremgår det at tre af de tilbageværende seks kampe er potentielle udfordringer.

De nemme

Lad os starte med de kampe der absolut bør vindes uden problemer: de to hjemmekampe mod Bournemouth og Southampton, samt udebanekampen mod Aston Villa.

Bournemouth ligner på flere måder et hold der har acceptereret at deres (meget fornemme) periode i Premier League nærmer sig sin afslutning. De har store problemer med at skabe chancer og deres defensive organisation har sejlet i store dele af sæsonen. Det er svært at se dem volde United nogle problemer på Old Trafford, hvor man bør forvente at United har kvalitet nok til at bryde dem ned.

Det samme gør sig gældende mod Southampton, der trods en udmærket genstart sjældent kan holde større hold fra at score. The Saints høje presspil vil have svære vilkår for succes mod et Manchester United-mandskab der efter lockdown har set virkelig komfortable ud in possession.

Aston Villa bør også være uproblematisk. Intet hold har lukket flere mål ind i denne sæson i PL. Det faktum alene er nok til at kalde en komfortabel sejr på et Villa Park der virkelig savner sine tilskuere.

De svære

Crystal Palace (ude)

Den første af Uniteds udfordringer venter på Selhurst Park.

Post-Bruno-United skal stå sin rigtige possession-prøve imod Roy Hodgsons altid super-organiserede two banks of four. Skulle denne kamp spilles i efteråret 2019 kunne den nemt ende uden United på tavlen, men holdet er et different beast i disse tider hvor Pogba, Bruno Fernandes og Mason Greenwood alle har momenter af kvalitet der kan lukke dybtstående forsvar op.

Men efter genstarten har United ikke mødt et hold der er lige så gode til at pakke sig ned som Crystal Palace.

Sheffield United har en glimrende defensiv statistik i ligaen (inden nederlaget til United havde de blot lukket 28 mål ind i 30 kampe), men de har ikke lignet sig selv efter genstarten (min personlige teori er at de er et hold der er dybt afhængige af at spille som én sammenhængende enhed, hvilket kræver tid og kampe af få implementeret.)

Roy Hodgsons mandskab derimod er et af de bedste hold i ligaen til ikke at have bolden og stadig få point. Selvom de har tabt deres to seneste kampe til Liverpool og Burnley, er de et hold der efter flere år med Hodgson har hans taktiske set-up på rygraden, og kan gøre det svært for alle på deres gode dage.

Selhurst Park er dog den måske mest intense heksekedel af alle stadions i Premier League, og er der et stadion der ikke er det samme uden fans kan det sagtens argumenteres for at de er hårdest ramt i Crystal Palace (Bournemouth og Aston Villa savner tydeligvis også deres fans).

Uden ægte hjemmebanefordel er Crystal Palace markant dårligere stillet, og jeg tror på at United har nok magi i støvlerne og selvtillid for tiden til at Crystal Palace’s gameplan kan annulleres, og kan man det, har de ikke mange andre strenge at spille på.

West Ham (hjemme)

West Ham er lidt af en running joke i PL. De har altid absurde høje forventninger der aldrig bliver forløst, de har en manager der i manges øjne er over the hill (som Solskjær måske alligevel skylder en flaske vin efter i går) og de har en mærkelig usammensat trup.

Alligevel kan de på deres gode dage spille op med de store hold. Men der er langt mellem snapsene.

Udfordringen ved at møde West Ham er at man møder et hold der desperat kæmper for at undgå nedrykning og på den vis bør være topmotiverede, samt at man møder et hold hvor man aldrig ved hvad man skal forvente.

West Ham kan være fugl eller fisk på en hvilken som helst dag. De skifter så meget i deres foretrunke formation og start-11’er at man ikke kan forberede sig 100% på hvad der venter.

Dette er selvfølgelig ikke nødvendigvis en fordel for dem, for det betyder jo at det er et hold med en manager der ikke ved hvilket spillere han kan stole på når sædet brænder.

Efter deres sejr over Chelsea i går er det alligevel et hold United for alt i verden ikke må undervurdere, for selvom West Ham ikke er overbevisende har de alt at spille for og vil gøre deres bedste for at det ikke bliver en walk-over på Old Trafford. Endnu en gang tror jeg dog at United har overbevisningen om at de er bedre mand for mand, og det bør skinne igennem selvom der ikke er hjemmebanesupport på lægterne.

Leicester (ude)

Sidste kamp i sæsonen kan blive en ægte gyser (særligt fordi Chelsea samtidig møder Wolves!).

The Foxes har haft en fremragende sæson og Brendan Rodgers fortjener kredit for hvad han har gjort ved det hold efter han tog over fra Claude Puel.

Men de har ikke set helt så skarpe ud efter genstart som de gjorde tidligere i sæsonen hvor særligt Jamie Vardy ikke er oppe i gear endnu.

Leicester har de sværest når de (ligesom United i mange år) bliver tvunget til at have bolden og selv finde på løsningerne. Se bare på nederlaget mod Everton onsdag aften hvor de havde 66% boldbesiddelse, men kun mønstrede tre skud på mål.

Det er en af grundende til at jeg tror de kan tabe flere point på vej mod sidste spilledag (de møder både Crystal Palace og Sheffield United som vil forsøge at udnytte netop denne svaghed).

Men sidste spillerunde mod United bliver nok en anden sag. Jeg forventer at Rodgers vil sætte sit hold op til at tvinge United til at have bolden, og dermed skabe den plads Vardy og co. har brug for ind bag modstanderens forsvarskæde hvor de er allermest effektive.

Det kan blive en nervøs kamp for United der skal tage sig af to svære problemstillinger: at score mod et hold der er godt organiserede og samtidig annullere deres giftige omstillinger.

Med en CL-plads som muligvis stadig er up for grabs på denne spilledag er det afgørende at bevare roen og tro på tingene. United får brug for ledere på banen den dag. Det er en kamp hvor spillere som Maguire, Matic og Bruno Fernandes skal gribe dirigentstokken og holde styr på tropperne.

Koldblodighed og tålmodighed bliver nøgleord i en kamp som denne, og United har stadig en forholdsvis ung trup med relativt få spillere der har spillet i all-or-nothing-games. Denne kamp kan altså vise sig at blive den resterende sæsons helt store udfordring og potentielt definerende for Uniteds nære fremtid (hvis ikke ræset allerede er afgjort på det tidspunkt vel at mærke).

Så kan United gøre det på dagen?

Jeg kalder et ja.

Der er en anden form for motivation ved at være holdet der jagter end holdet der skal holde sin føring. Siden Bruno Fernandes ankomst har vi nu et United-hold der bør være fuldstændig overbevist om at de hører til i Champions League i næste sæson.

Med den tro og vilje i rygsækken kan det give den mentale overhånd over et Leicester-hold der måske kommer til at vakle i sæsonens afsluttende momenter. De er et hold med relativt lidt rutine der savner erfarne lederskikkelser til at guide holdet igennem en intenst periode. Er de ligeså stålsikre på at de er et ægte Champions League-hold som United er?

Jeg tror det måske ikke.

Hvad med de andre holds slutprogram?

Hvis vi tager et kig på de andre hold i kampen om top-4 kan vi se at der venter dem større udfordringer end hvad United har tilbage.

Leicester har tre svære hjemmekampe. De skal forsøge at nedbryde Crystal Palace og Sheffield United, hvilket de som nævnt kan have det svært med, samt en potentiel six-pointer mod et in-form Manchester United.

Ude møder de både Arsenal og Tottenham. Med Vardy uden mål i støvlerne og den sidste skarphed stadig fraværende har jeg svært ved at se Leicester undgå at tabe point. Kun én af deres resterende kampe ligner en overbevisende sejr (mod Bournemouth) og det er absolut ikke utænkeligt at Leicester smider 3-9 point væk i de resterende kampe, hvilket sagtens kan efterlade dem uden for top-4.

Chelsea tabte point imod West Ham hvilket de ikke burde have, og det kan måske have rystet deres selvtillid en smule. Der venter dem stadig et par svære opgør i form af Liverpool (der dog måske er gået mentalt på ferie) og de skal også forsøge at åbne en stærk defensiv imod Crystal Palace, hvilket de heller ikke altid formår. Chelsea er fremragende i det opbyggende spil, men savner stadig penetration og kyniskhed på den sidste tredjedel af banen.

Deres helt store test bliver dog utvilsomt på sidste spilledag mod Wolves. De er utroligt svære at slå, og har selv masser at spille for, og så er der desuden ligaens pt. farligste våben Adama Traoré at deale med. Jeg kan godt se for mig at en ung Chelsea-trup får gummiben til allersidst.

Det efterlader os så med Wolves der kan være et frækt bud på en fjerdeplads. Wolves er så gode at jeg føler de kan slå alle hold i ligaen. Deres afgørende kamp bliver som sagt mod Chelsea, men de skal ligesom alle andre nævnte hold også slå Crystal Palace (sikke et program de har, godt de ikke er nedrykningstruede!). Desuden venter Arsenal og Everton.

Wolves store udfordring bliver at Nuno Espirito Santo roterer meget lidt, hvilket kan gøre det svært med så mange kampe på kort tid. Men her har lockdown måske vist sig at være en velsignelse for Wolverhampton, der mere end noget andet hold kan have gavnet af at få et break (deres sæson startede i juli sidste år med Europa-league kvalifikation). Ja og så har de jo Adama Traoré som for tiden er fuldstændig ustoppelig.

Konklusion

Konklusionen er at det ikke er umuligt at United kan ende som treer. De har tur i den for tiden og et lettere program end deres direkte modstandere. Nøglen bliver hvordan Solskjær beslutter at rotere i truppen.

Med så mange kampe med korte intervaller imellem sig (der er også stadig FA Cup semi mod Chelsea inden ligaen er spillet færdig) bliver det afgørende at United kan hvile spillere i de lettere kampe og stadig hive pligtsejre hjem.

For selvom Bruno Fernandes uden tvivl ville spille 90 minutter i alle sæsonens resterende kamp hvis man bedte ham om det, han man brug for at han får et hvil her og der så han virkelig kan steppe op i de kampe hvor man for alvor har brug for hans kvaliteter.

På den måde er timingen med Pogbas og Rashfords tilbagevenden afgørende, og også det faktum at Ighalo på ingen måde er det flop mange frygtede.

Under alle omstændigheder bliver det et intenst og spændene kapløb i resten af sæsonen, der kan ende med et brag af en fodbolddag hvis alle fire klubber stadig kan nå det når vi når til den 26. juli.

Sandheden er jo  – som altid i fodbold – at man ikke kan forudsige noget som helst, og man ser som regel dum ud når man prøver.

Men måske skal man ikke blive overrasket hvis Man United og Wolves bytter plads med Leicester og Chelsea i tabellen når ligaen fløjtes af.

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Borthwick-Jackson med rørende afskedsbrev

Næste artikel

Henderson roser De Gea: Uniteds bedste de seneste ni år

ANNONCE