I sidste uge kom det frem, at Arsenal skulle have tilbudt Myles Lewis-Skelly til både Manchester United og Chelsea. Måske har du været blandt de United-fans, der har håbet på, at den blot 19-årige profil kunne tage turen til Old Trafford. Det ville i hvert fald kunne løse problemer på mere end én position – både på den defensive midtbane og ikke mindst på venstre back.
Nu har Arsenal-træner Mikel Arteta dog sat en stopper for spekulationerne. På pressemødet forud for sæsonens første Premier League-kamp forsikrede han Arsenal-fansene om, at Lewis-Skelly bliver i klubben.
– Han vil blive hos os. Det er jeg 100 procent sikker på.
Dermed lader det til, at United må kigge andre steder hen, hvis venstre back-positionen skal forstærkes.
Og måske skal United i stedet prøve lykken i Newcastle – og gå efter en anden “Lewis”. Lewis Hall har længe været sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford, og Uniteds interesse i den 21-årige venstre back er fortsat intakt. Newcastle har dog hidtil afvist, at Hall er til salg, mens der også meldes om dialog om en ny kontrakt.
Så selvom døren til Lewis-Skelly ser ud til at være lukket, bliver det interessant at se, om klubben får hentet en venstre back inden vinduet smækker i 1. september.




