Atlético vil beholde de Gea

Manchester United skal ikke regne med at få fingre i Atlético Madrids målmand, David de Gea, til sommer. I hvert fald ikke hvis det står til den spanske…

Manchester United skal ikke regne med at få fingre i Atlético Madrids målmand, David de Gea, til sommer.

I hvert fald ikke hvis det står til den spanske hovedstadsklub, der bekræfter, at man har tilbudt de Gea en ny kontrakt.

”De Gea er en fremragende spiller, og han har to år tilbage af sin kontrakt. Vi har tilbudt ham en kontraktforlængelse,” bekræfter klubbens præsident, Enrique Cerezo, ifølge Goal.com.

Cerezo lægger dog ikke skjul på, at de langt fra er sikre på at beholde den eftertragtede U21-landsholdsspiller.

”Men det afhænger ikke af os. Vi vil snakke med ham, når sæsonen slutter og se, hvad der sker,” fortsætter han.

Alex Ferguson valgte tidligere på sæsonen at lade Mike Phelan stå i spidsen for Manchester United i Carling Cuppen, så han sammen med målmandstræner Eric Steele kunne tage til Spanien for at overvære opgøret mellem Atlético Madrid og Valencia.

De Gea står indtil videre noteret for 50 kampe for Atlético Madrid.

Forrige artikel

Varane kender ikke til tilbud

Næste artikel

Fergie tvivler på ny Ronaldo-æra

ANNONCE