Avis: Everton lurer på Cleverley

Everton overvejer at byde på Tom Cleverley, der er røget længere ned i Uniteds midtbanehierarki efter købet af Ander Herrera.

Tom Cleverley kan være på vej væk fra Manchester United denne sommer. 

Ifølge Liverpool Echo pønser Everton-manager Roberto Martinez på at hente den 24-årige midtbanespiller til Goodison Park. 

United er for alvor begyndt at opruste truppen efter en skuffende sæson, hvor man sluttede på en syvendeplads. Ander Herrera er allerede kommet til fra Athletic Club, hvilket er skidt nyt for Cleverley. 

Everton håber derfor, at United kan lade sig friste til at sælge Cleverley, der efter en fin start på sin United-karriere ramte et formdyk i sidste sæson. 

Roberto Martinez har tidligere arbejdet sammen med Cleverley, da sidstnævnte var lejet ud til Wigan for et par sæsoner siden. 

Forrige artikel

Giggs: Manglede erfaring som manager

Næste artikel

Medie: United forhandler om Vidal

ANNONCE