Avis: United går IKKE efter Sneijder

Spekulationerne fortsætter stadig om den hollandske superstjerne Wesley Sneijders fremtid. Flere medier har hævdet at Inter-spilleren fredag skifter til…

Spekulationerne fortsætter stadig om den hollandske superstjerne Wesley Sneijders fremtid. Flere medier har hævdet at Inter-spilleren fredag skifter til Manchester United, men i fredagens avis skriver The Guardians United-journalist Daniel Taylor at historien er en helt anden.

Manchester United har således droppet at hente Sneijder fra Inter, siger en kilde tæt på bestyrelsen til avisen. Taylor skriver endvidere at Uniteds direktør David Gill skulle have godkendt at kilden lod dette slippe ud til pressen.

Kilden medgiver dog at Uniteds interesse for at hente Sneijder kan ændre sig, hvis den 27-årige stjerne sænker sine lønkrav, hvilket dog ikke er forventningen på Old Trafford.

I forvejen skulle Manchester United se bort fra klubbens normale transferpolitik hvis de skulle hente Sneijder. Klubben har således en politik om ikke at hente spillere over 26 år, hvilket gjorde at de måtte dispensere fra politikken, da United for tre år siden hentede Dimitar Berbatov.

Forrige artikel

Berbatov revser kedelig fodbold

Næste artikel

Lindegaard stolt over sin pre-season

ANNONCE