Ben Jacobs fra TalkSport gav i et længere interview med The United Stand en række indsigter i klubbens transferplaner det kommende stykke tid. Her kom han ind på navne som Antoine Semenyo, Carlos Baleba og Angelo Stiller med flere.
David Ornstein afslørede forleden, at Bournemouth-profilen Antoine Semenyo har en frikøbsklausul på 65 millioner pund til januar. United var interesserede i sommer, hvor Amorim havde samtaler med spilleren. Derfor bliver Uniteds navn naturligvis også nævnt i forbindelse med Ornsteins afsløring. Andre klubber som Liverpool, City og Spurs meldes alle som bejlere til ham.
Manchester United vurderer Joshua Zirkzee som en værdifuld trupspiller og tøver derfor med at lade ham gå til januar. Hollænderen har et VM til sommer, hvor spilletid er afgørende for at blive udtaget til sommerens slutrunde. Klubben vægter dog egne prioriteter højest. Derfor er det sandsynligt, at Zirkzee bliver i klubben sæsonen ud, ifølge Ben Jacobs.
Joao Gomes og Conor Gallagher er begge på listen hos United op til transfervinduet i januar. De er dog ikke førsteprioriteter for klubben, og vil kun overvejes i tilfælde af, at de bliver tilgængelige til en fair pris, nævner Ben Jacobs i interviewet.
United holder øje med kontraktsituationen hos Marc Guehi. Midterforsvaren har kontraktudløb til sommer og var millimeter fra et skifte til Liverpool i sommerens transfervindue. United kan lide spilleren og vil holde et vågent øje med ham.
Uniteds topprioritet på midtbanen er camerounske Carlos Baleba fra Brighton. Midtbanespilleren er meget åben for et skifte til United og forventes at vælge klubben til, også overfor andre klubber, der vil være klar til at byde på ham.
I forlængelse af snakken om Baleba, nævner Jacobs Angelo Stiller. Tyskeren er højt på klubbens liste, og vurderet meget højt af Jason Wilcox og Christopher Vivell.
United er stadig i overvejelserne om hvorvidt, man vil forlænge med Harry Maguire til sommer, hvor hans kontrakt udløber.







Semenyo og Baleba kunne være møj-fede at få til klubben. Men det er rigtigt mange penge, så det må blive ved ønsket.
Stiller spiller i tyskland, vi skal have nogen der allerede har bevist de kan spille PL, der er ikke tid til at køre dem ind lige nu.
Jeg er lidt i tvivl om Guehi, kan han passe ind og skal han tage over hvis Martinez igen bliver skadet?
Og så forlæng med Maguire hvis han vil gå ned i løn. Tror der er et eller to gode år i ham endnu, hvis han bliver bakket op af nogen lidt hurtigere medforsvarer.
Jeg kan faktisk være i tvivl om der skal noget ind her til januar. Mest fordi jeg er fan af kontinuitet og at spillere, uanset hvor de kommer fra, skal bruge tid (en halv til trekvart sæson) til at falde til, ind i rytmer, sammen med holdkammerater osv. Så for min skyld skal der ro på og spil dem vi har. Vi vinder ikke PL denne sæson alligevel, det bliver først i 28 😉
Stiller er en meget spændende type. Jeg synes også klubben trænger til stor oprydning. Jeg er også tilhænger af man får sendt Bruno Fernandes afsted ASAP. Mest grundet fremskredne alder, og mens man kan høste penge for ham. Mount er desværre også en spiller uden fremtid, ligesom Ugarte helt klar er!
Hvis Casemiro vil gå ned i løn, er jeg tilhænger af man forlænger med ham, grundet hans meritter og hans erfaring. Det samme med en forlængelse til Maguire, ned i løn så.
Semenyo og Baleba er også nogle spændende bud, men jeg er nok en af de få, der stadig drømmer om en anden træner, og et andet set up. Jeg gad godt en 4-3-3 formation. Og særlig en midtbane med Stiller, Mainoo, Casemiro/Baleba. men også spillere som Elliot Anderson og Adam Wharton er nogle der kunne falde godt ind. offensivt gad jeg godt se Cunha/Semenyo, Sesko og Mbeumo/Amad. Der til skal de tilføjes at vi også mangler en god angriber, og gerne en med noget erfaring. Jeg kunne godt se Watkins falde godt til, men drømmer også om Kane eller Osimhen.
– Jeg ved godt der gik lidt manager/fm i den. Men jeg føler bare ikke noget for den 3-4-2-1 formation. Jeg tror aldrig den kommer til at lykkedes ordentligt. så skal mange i hvert fald ud. For ærligt synes jeg at en tilføjelse af en kant, samt en def. midt ville kunne gøre mig nu og her, men så skal vi over og spille 4-2-3-1 el. 4-3-3