Berbatov beundrer United

Den bulgarske angriber var en af de store åbenbaringer i denne sæson, og det fik straks United til at skrive Spurs” nummer 9 på ønskesedlen, skal man tro…

Den bulgarske angriber var en af de store åbenbaringer i denne sæson, og det fik straks United til at skrive Spurs” nummer 9 på ønskesedlen, skal man tro de engelske medier.

Og bare et år efter, at Berbatov stolt hævdede at have afvist Manchester United til fordel for et liv på White Hart Lane, så vil den tidligere Bayer Leverkusen-bomber pludselig gerne spille på Old Trafford.

“Jeg har det godt i Tottenham. Klubben gør alt for mig, men selvfølgelig beundrer jeg da Manchester Uniteds hold. De spiller fodbold lige efter mit hoved med spillere som Giggs, Scholes, Rooney og så Ronaldo, der spiller som om, han kommer fra en anden planet.”

“Selvfølgelig ville det da glæde mig, hvis jeg fik chancen for at spille sammen med de drenge. De er mestre i at gøre det til en leg at spille fodbold,” udtaler Berbatov til en bulgarsk avis.

Forrige artikel

Sir Alex: Hårtørreren er en myte

Næste artikel

Revanchens time den 5. august

ANNONCE