Berbatov er ingen hastesag

Efter at blive fuldstændig droppet til Manchester Uniteds Champions League-finale mod FC Barcelona på Wembley i maj gik rygtesmedene straks i gang med at…

Efter at blive fuldstændig droppet til Manchester Uniteds Champions League-finale mod FC Barcelona på Wembley i maj gik rygtesmedene straks i gang med at sende Dimitar Berbatov væk fra Old Trafford.

Maj blev dog til juni, og juli er ved at blive til august uden at Dimitar Berbatov har været på snerten af at forlade Manchester United. Det til trods for at angriberens kontrakt udløber til næste sommer.
Men Manchester Uniteds direktør David Gill maner til besindighed og vil ikke lade sig haste med at forlænge med den bulgarske angriber.

“Der er en mulighed i Dimitars kontrakt der gør det muligt for klubben at forlænge med et år. Vi kan gøre det når som helst og der ingen betingelser uden om den,” fortæller David Gill.

“Alle udefra har snakket om at enten han eller klubben vil væk fra hinanden. Men vi vil ikke lade ham gå. Vi vil beholde ham.
Han scorede over tyve mål sidste sæson, så der er intet fra vores side der gør at vi vil af med ham. Fra vores perspektiv har han vel to år tilbage og vi har indtil slutningen af sæsonen til at se hvordan det går ham,” sagde David Gill til den engelske presse.

Forrige artikel

Gill: Vi er enige med Valencia om forlængelse

Næste artikel

Gill: Ingen transfers på vej - Alle handler er døde

ANNONCE