Berbatov tog afsked med Spurs

Manchester United solgte fredag Louis Saha. Dermed er Uniteds trøje med nummer 9 uden navn på ryggen, men afløseren kommer formentlig inden mandag. Og…

Manchester United solgte fredag Louis Saha. Dermed er Uniteds trøje med nummer 9 uden navn på ryggen, men afløseren kommer formentlig inden mandag.

Og chancerne for, at han hedder Dimitar Berbatov, vurderes fortsat til at være ret gode. Efter dagens Tottenham-træning skal Berbatov ifølge Daily Mails kilder have sagt farvel til hvert enkelt medlem af truppen og de ansatte på Tottenhams træningsanlæg.

I Tottenham vil sportsdirektør Damien Comolli dog ikke afskrive sit bulgarske angrebsvåben. Den sportslige ansvarlige på White Hart Lane håber til det sidste.

“Jeg håber selvfølgelig, at han bliver. Som Juande Ramos har sagt mange gange, så er vi glade for at have Dimitar her hos os. Jeg ønsker ikke at gå ind i alle spekulationerne, men bare sige, at jeg håber han bliver. Vi vil snakke, når vi har nyt at fortælle,” siger Comolli.

De seneste rygter fortæller, at Tottenham verbalt har accepteret et tilbud fra United. Man vil dog først have russern Roman Pavlyuchenko helt på plads, inden man vil udlevere Berbatovs spillercertifikat og give grønt lys til et lægetjek.

Pavlyuchenko landede tidligere i dag i Heathrow og forventes at være Tottenham-spiller inden weekenden er omme.

Forrige artikel

Roms CL-finale i fare

Næste artikel

Hargreaves skadet igen

ANNONCE