Mens Keane spillede skulle Rooney som regel spille på kanten, og nu hvor Keane er i Celtic, er Rooney kommet ind bag van Nistelrooy, og det har givet udpræget positive resultater på det sidste:
“Wayne spiller på sin bedste plads nu. Lige bagved centerforwarden. Han løber mod forsvarene, og jeg tror de er ved at finde ud af, at det ikke er lige meget, hvordan man spiller ham. Han kan bare ryste en af.”
På trods af Rooneys gode spil for tiden, så mener Brown, at de resterende United-spillere skal løfte deres spil for at skabe en bedre platform for den engelske landsholdsspiller:
“Rooney kommer med en masse til holdet, og det håber jeg han bliver ved med at gøre.”
“Han har bare brug for, at resten af os – inklusiv undertegnede – gør det meget bedre,” lyder Browns løftede pegefinder til sine holdkammerater overfor Sky Sports.