Brugerne på OT.dk kårer Pogba som månedens spiller

Han havde svært ved at dementere rygterne om, at han skulle være interesseret i at skifte til Barca, og han fik frataget anførerbindet på grund af kritiske udtalelser i pressen. Men på banen var Paul Pogba september måneds bedste United-spiller, mener OldTrafford.dk’s Facebook-brugere.

Fem kampe, to mål og to assists. Sådan lyder Paul Pogbas stats for september, og det har brugerne på OldTrafford.dk belønnet med titlen som “månedens spiller.” 

Om han også har været manager Jose Mourinhos september-favorit er mere tvivlsomt. Udover sine præstationer indenfor kridtstregerne har Pogba også fyldt meget udenfor banen. Først udtalte han, “at han ikke vidste, hvor han ville være på vej hen om nogle måneder.” Derefter kritiserede han Manchester Uniteds defensive taktik efter 1-1-kampen mod Wolverhampton forrige weekend. 

Det blev for meget for Jose Mourinho, der besluttede sig for at rive anførerbindet af den 25-årige midtbanespiller. Da United så røg ud til Derby i Liga Cuppen, ragede de to egoer uklar igen, fordi Mourinho var utilfreds med, at Pogba havde uploadet en video fra tribunen, hvor han sidder og griner, efter slutfløjtet. 

Læs også: Scott Patterson, Republic of Mancunia: “Pogba vs. Mourinho”-tweet

Franskmanden vandt prisen foran Marouane Fellaini og David de Gea, der også var nominerede. Pogba fik 121 stemmer ud af 241 afgivede på Facebook. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

På lånt tid: Fosu-Mensah båret fra banen mod Everton

Næste artikel

Startopstilling: Alexis fra start mod Valencia

ANNONCE