Bruno Fernandes efter storsejr: – At score mål er den bedste følelse i fodbold

– At lave et hattrick på hjemmebane foran vores fans er noget, jeg er stolt af, lyder det fra anføreren.

Manchester United rejste sig på bedst mulig vis, da de besejrede Ipswich 5-2 på Old Trafford. Sejren kom blandt andet efter et flot Bruno Fernandes-hattrick.

Til Sky Sports sætter portugiseren selv nogle ord på søndagens præstation:

– At score mål er den bedste følelse i fodbold. At lave et hattrick på hjemmebane foran vores fans er noget, jeg er stolt af. Jeg håber, at jeg kan gøre meget mere af det og også hjælpe mine holdkammerater med at score mål, lyder det efter kampen fra Bruno Fernandes.

Efter selv at have scoret tre, fandt Fernandes også plads til en assist til Bryan Mbeumo, som gjorde det til 5-1. Uniteds anfører sluttede kampen med 54/63 fuldførte afleveringer, heriblandt oplægget til Mbeumo.

Fernandes blev selv for nyligt kåret som PFA Player’s Player of The Year, efter en forrygende 25/26 sæson, hvor han leverede 21 assist i Premier League.

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: Bruno med topkarakter efter målfest mod Ipswich

ANNONCE