Burnley-manager: Kun point manglede

Sean Dyche var fuld af lovprisning over for sit mandskabs præstation på Old Trafford, men han er skuffet over, at det ikke udmøntede sig i point.

Burnley styrede i store dele af første halvleg kampen på Old Trafford, og de nedrykningstruede gæster kunne da også have bygget oven på Danny Ings’ udligning. Det skete ikke, og det skuffer manageren.

– Det er en hård branche, vi befinder os i, og nogle gange bider det én i enden, når man ikke leverer. Indstillingen, organisationen, energien … Vi havde det hele i aften, men vi tager herfra tomhændede, sagde Burnley-bossen efter 3-1-nederlaget.

Manchester United sejrede nøjagtigt som Chelsea, Manchester City, Arsenal og Liverpool i denne runde, mens Southampton kun fik 0-0 mod West Ham. Derfor rykker United forbi dem i tabellen og op på tredjepladsen.

Forrige artikel

Tre point - men ikke kønt

Næste artikel

Van Gaal: Skidt spil i dag

ANNONCE