Butt forsvarer taktikken

Gårsdagens nederlag til Manchester City fik allerede inden kampstart snakken til at gå mellem Manchester United-fans om det var den rigtige…

Gårsdagens nederlag til Manchester City fik allerede inden kampstart snakken til at gå mellem Manchester United-fans om det var den rigtige startopstilling og formation.

Specielt valget af kun at spille med en enkelt angriber har dagen igennem været emne for diskussion på både OldTrafford.dks Facebook og debatforum. Men selvom der er overvejende er kritik af Sir Alex Fergusons valg af taktik, så blev han i går aftes forsvaret af den tidligere United-spiller Nicky Butt.

– Vi blev nødt ti lat tage dertil uden at blive slået og det systemet var sat op til at stoppe City i at diktere spillet på midtbanen, lød analysen efter kampen fra Butt på MUTV.
– Manchester City dominerer midtbanen i 90% af deres kampe. Vi har se hvordan de kan flytte bolden. Hvis United havde to oppe foran, så havde vi været for åbne på midtbanen og de kunne have scoret tre eller fire mål.

Planen virkede

Ifølge Nicky Butt så var Fergusons taktik vellykket. I hvert fald i 46 minutter!

– Det var dårligt forsvarsspil af Chris Smalling, men ellers gjorde United deres job. Planen virkede i 46 minutter. Vi prøvede at afholde dem fra at skabe chancer, hvilket Silva, Tevez, Aguero og Nasri kan gøre. Hvis vi havde nået pausen, hvem ved hvad der så ville være sket. Men jeg er sikker på at hvis vi havde spillet med to oppe foran, så havde vi indkasseret mere end et enkelt mål.

Forrige artikel

Rooney får EM-billet

Næste artikel

Lindegaard gør comeback i aften

ANNONCE