Butt: Rashford vil få chancen

Nicky Butt roser stortalentet Marcus Rashford, der fortsat holder benene godt plantet på jorden.

De seneste seks måneders tid i Marcus Rashfords liv, er noget de fleste unge drenge drømmer om. Hvem ville ikke gerne score i sin debut for United i både Premier League og Europa League, samt score i første kamp for både A- & U21.landsholdet? Men mens de fleste bare drømmer om det, så er det ganske enkelt det Rashford har præsteret i år.

Mens han for et år siden løb rundt på u19-holdet i de europæiske kampe mod PSV, Wolfsburg og CSKA, så har han nu taget springet og er et af Europas mest eftertragtede offensive talenter.

Men det har ikke fjernet knægtens fokus, tværtimod, mener Nicky Butt, som ved hvad han snakker om. Han har selv taget turen op gennem rækkerne i United, og står nu i spidsen for Uniteds akademi. Og Butt roser Rashford, der på alle måder er en fantastisk fyr.

– Du finder ikke en bedre spiller til denne klub end Marcus. Han er helt nede på jorden. Han parkerer stadig ude foran, og ikke omme bagved som de fleste førsteholdsspillere gør. Han spiser som regel sammen med vennerne, men er jo også nogle gange nødt til at spise med førsteholdet. Hvis du gav ham otte millioner pund, ville det ikke ændre noget.

– Han skal nok få chancer i år, for han er ganske enkelt bare for god til ikke at spille. Lee Sharpe var i sin tid en af landets bedste kantspillere, men man kunne bare ikke holde Ryan Giggs tilbage. Nu er det Zlatan, Rooney og Martial, hvis vi snakker om folk i angrebet, siger Butt i følge The Times.

Marcus Rashford har ikke altid spillet i angrebet, og Butt mener da heller ikke det pt er hans bedste position på banen. Butt ser en række ligheder med Arsenal-legenden Thierry Henry, der også var forrygende når han kunne trække ind fra venstreside.

– Rashford var ikke altid angriber, men endte der lidt af nød sidste sæson. Han har en vanvittig fart, og er umulig at dække op, når han kommer løbende i mod dig.

– Indtil han får bygget på fysikken, vil han have det lidt sværere oppe foran. Undtagen hvis Mourinho vælger at spille med Carrick, der kan lægge bolden i kanalerne til Marcus, som vil rykke fra alle forsvarsspillere med den fart han har, siger Butt.

18-årige Rashford har givet Mourinho noget at tænke over her få dage før Manchester-braget mod City på Old Trafford. Et hattrick for det engelske u21-landshold og sejrsmålet i sidste spillerunde mod Hull, har gjort, at den unge komet for alvor banker på døren til en plads i startopstillingen mod City.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Romero roser Mourinho

Næste artikel

Butt: Talenterne må have tålmodighed

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share