Campbell muligvis på vej væk

Der var høje forventninger til den 21-årige angriber, da han sidste sommer, som et led i Dimitar Berbatov-handlen, blev sendt til Tottenham Hotspur på en…

Der var høje forventninger til den 21-årige angriber, da han sidste sommer, som et led i Dimitar Berbatov-handlen, blev sendt til Tottenham Hotspur på en lejekontrakt. Således havde han imponeret i Hull City sæsonen forinden, hvor han med 15 scoringer var stærkt indblandet i oprykningen til Premier League.

Opholdet hos Tottenham blev dog en fiasko, da Campell blot blev noteret for ni optrædener med et mål til følge. Derfor forventes det heller ikke, at Manchester United ser nogen fremtid i angriberen, da både Danny Welbeck og Frederico Macheda gjorde sig fint bemærket i den netop overståede sæson.

Frazier Campbell får dog ikke svært ved at finde en ny klub, hvis de engelske mestre beslutter at sælge ham. Således melder Hulls manager Phil Brown sig nu interesseret i den tidligere lejesvend:

”Selvfølgelig er vi interesserede i Frazier (Campbell, red.), men det er der også mange andre klubber, som er,” lyder det fra Brown, der peger på blandt andet Sunderland, Stoke og Fulham som mulige kandidater:

”Jeg tror, at Steve Bruce, Tony Pullis og Roy Hodgson alle beundrer ham,” slutter den 50-årige englænder.

Hull City startede som lyn og torden i Premier League, men overlevede kun med nød og næppe til trods for, at de i sidste runde tabte 0-1 til netop Manchester United.

Forrige artikel

Ny hovedsponsor fundet: Aon Corporation

Næste artikel

Dette logo vil bære Uniteds trøjer fra 2010

ANNONCE