Carrick kommenterer på Ratcliffe kommentar: – Vi har et ansvar

På pressemødet forud for mandagens opgør forholdte Michael Carrick sig til Ratcliffes kommentar om den engelske immigrationspolitik.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester United-manager Michael Carrick ønsker ikke at blande sig i debatten om klubmedejer Jim Ratcliffe, der for nylig har skabt overskrifter med kritik af immigrationspolitikken i England.

Det slog han fast på pressemødet forud for mandagens kamp mod Everton i Premier League.

– Sir Jim er kommet med en udtalelse, og derefter er klubben kommet med en udtalelse. Det er ikke min plads at tilføje noget til det. Jeg har været i klubben i mange år, og vi har en enorm global indflydelse på den ene eller anden måde, og det har vi et ansvar for, siger Carrick.

United-manageren fremhæver i stedet de værdier, han mener kendetegner klubben.

– Som spiller, medlem af staben og som supporter tror jeg, vi er meget stolte af det miljø og den kultur, vi har i klubben. Lighed, mangfoldighed og respekt for hinanden er noget, vi forsøger at efterleve hver eneste dag, siger han.

Carrick har fået en flyvende start, siden han midlertidigt overtog ansvaret i Manchester United. Holdet har hentet 13 af 15 mulige point med sejre over blandt andre Manchester City, Arsenal og Tottenham.

Og manageren er fuld af ros til både spillere og stab.

– Vi har en virkelig stærk gruppe. Spillerne og staben både i og omkring klubben. Internt i klubben er vi konstant i dialog og forsøger altid at støtte hinanden på enhver måde, vi kan, siger Carrick.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

United gjorde arbejdet færdigt - klar til kvartfinalen

ANNONCE