Casemiros genrejsning: Fra overset veteran til uundværlig starter

Casemiros karriere i den røde trøje har været svingende siden hans ankomst i 2022, men noget kunne tyde på at den store stjerne endelig har fundet et kontinuerligt højt niveau.

Casemiros svære tid

Efter at have været en af de første på holdkortet under den tidligere United-træner Erik Ten Hag, oplevede Casemiro en hård start på tilværelsen under Ruben Amorim.

Allerede inden Ruben Amorims første kamp i spidsen for Manchester United spekulerede medier på, at Casemiro ikke var en spiller der ville fungerer i Amorims spillestil.

– Hvis de skal presse og komme hurtigt op ad banen, vil det ikke være hans ideelle måde at spille på. Jeg tror, han kan få problemer, udtalte den tidligere Liverpool-spiller Mark Lawrenson.

Yderligere har flere fans været på nakken af Casemiro for, at skulle have taget adskillige kilo på, da han mødte op til preseason i United-lejren i 2023.

I Amorims første sæson som United-træner blev det blot til 14 Premier League optrædener, 0 mål og kun 873 minutter på banen, svarende til ni fulde Premier League kampe.

I Ruben Amorims første sæson som United-træner, blev han spurgt ind til den brasilianske midtbanespiller, og han udtalte – jeg havde brug for nogle spillere på bestemte positioner med lidt anderledes tempo.

Klasse fornægter sig aldrig

Sagen er dog en helt anden i denne sæson.

Ifølge ManUtdNews er Casemiro nu den spiller, der sætter standarderne hos Manchester United. Han bliver beskrevet som – slankere end nogensinde og den United-spiller med den laveste fedtprocent.

Det er ikke kun udadtil, at Casemiro har ændret sig. Hans fysiske forvandling afspejles tydeligt i hans præstationer på banen i denne sæson.

Efter 11 runder i indeværende sæson står Casemiro allerede noteret for 10 kampe og 3 mål i den bedste engelske række.

Ruben Amorim har heller ikke sparet på roserne til Casemiro i denne sæson. – Spillere kan ændre min mening, alt kan ske. Casemiro er det bedste eksempel.

Casemiros genrejsning er ikke gået den brasilianske landstræner, Carlos Ancelottis næse forbi. Han har i netop overståede landsholdstermin udtalt, at Casemiro er den vigtigste spiller til at holde på balancen på det brasilianske landshold.

Den fornyede tillid fra Ancelotti har Casemiro kvitteret for på banen. Han har genvundet sin plads på det brasilianske landshold, og lørdag aften cementerede han sit comeback ved at komme på måltavlen i en venskabskamp mod Senegal.

Casemiros pludselige høje niveau skulle nu have fået United-ledelsen til at overveje at tilbyde den 33-årige brasilianer en ny kontrakt, der vil komme til at lyde frem til juni 2027.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

AFCON åbner døren: tre Manchester United-talenter kan få chancen

ANNONCE