Chicharito i lyncomeback?

Chicharito måtte udgå fra Chelsea-opgøret efter en svinsk tackling fra Ashley Cole. Det startede ramaskrig blandt United-fans, men alt tyder nu på, at det…

Chicharito måtte udgå fra Chelsea-opgøret efter en svinsk tackling fra Ashley Cole. Det startede ramaskrig blandt United-fans, men alt tyder nu på, at det var lige lovligt forhastet.

Sir Alex Ferguson regnede med, at han ville være ude nogle uger, mens andre spekulerede i et åbent brud, der ville holde ham ude endnu længere. Men mexicanerens agent, Eduardo Hernandez, kaster lys på sagen.

”Der er intet sket. Det var bare et slag, intet andet. Det lignede at hans fravær ville blive forlænget, for de (lægestaben, red.) ledte efter brud – det var derfor de scannede ham. Men jeg forventer, at han vil deltage i træningen på onsdag på lige fod med alle andre,” lyder det overraskende fra agenten.

Hvorvidt Eduardo Hernandez taler sandt er endnu ikke bekræftet, men ikke desto mindre, kan vi højst sandsynligt se Javier Hernandez tilbage i truppen før end først antaget.

Forrige artikel

Welbeck er klar igen

Næste artikel

Keane: United-exit gjorde ondt

ANNONCE