På sidelinjen kan David de Gea se tilbage på Manchester United med et smil.
Den spanske keeper har været i Manchester United i mere end et årti, og selv om det blev til et enkelt mesterskab undervejs, har langt de fleste af hans år i klubben været ganske magre.
Men måske er der bedre tider på vej. Det tror han i hvert fald selv på.
– Carrick gør det fremragende. Han er en fantastisk fyr. Han er en menneskekender, og det er let at tale med ham, sagde De Gea til TNT Sport efter Fiorentinas Europa-kamp torsdag.
– Han gør det fantastisk, og United vinder mange kampe nu og gør det godt. Jeg håber, de kan få Champions League-pladserne i hus, og lad os så se United i toppen, hvor de skal kæmpe med om trofæerne, sagde han.
Manchester United ligger på tredjepladsen i Premier League forud for ligagenstarten mod Leeds mandag.




