Manchester United var i sommer ude med snøren efter Romas Daniele De Rossi, men den 30-årige midtbanespiller blev i Italien. Og det var den helt rigtige beslutning.
Sådan lyder det fra Rossi selv, der er svært tilfreds med, at han blev i hovedstadsklubben.
– Heldigvis skiftede jeg ikke til Manchester United. Set i bakspejlet, ville det have været selvmord at gå glip af at spille for Roma, siger De Rossi til Corriere dello Sport.
Den italienske landsholdsspiller indrømmer dog samtidig, at han for halvandet år siden var utilfreds med tilværelsen i Roma, som han fik debut for som 18-årig.
Roma indtager en øjeblikkelig andenplads i Serie A.