EM-fiasko skyldtes manglende vinterpause

Sir Alex Ferguson langer idag ud efter Grækenlands kritikere og påpeger at Grækenland fortjente at vinde EM i fodbold. Det EM, som skulle have været det…

Sir Alex Ferguson langer idag ud efter Grækenlands kritikere og påpeger at Grækenland fortjente at vinde EM i fodbold.

Det EM, som skulle have været det helt store show med Ronaldo, Beckham, Totti og Zidane blev istedet de lange navnes EM.
2 dage efter EM-finalen har vi lært en bunke nye navne som Nikopolidis, Katsouranis og Giannakopoulos.

Men det er ikke ufortjent, at Grækenland vandt EM mener Sir Alex Ferguson som om nogen burde vide hvad der gør en til en værdig vinder.

“Grækenland slog nogle af de bedste hold i turneringen, så der er intet bevis for at det var det forkerte hold som kom til finalen,” udtaler Ferguson til The Daily Telegraph.

Som forklaring på bl.a. Englands fiasko ved endnu en slutrunde udtaler skotten:

“Det var tydeligt at nogle af de store spillere var trætte også dem fra vores egen Premier League. Det er ved at være på tide at der bliver kigget på muligheden for en vinterpause.
Vi har spurgt om det før og er blevet afvist, men det er som at smide en kæp i hjulet. Det vil skade fremtidens fodbold. Manchester united spillede 9 kampe i december og hvis alle klubber havde en pause i januar for at helbrede skader eller bare generelt hvile sig, så ville det gavne både klubberne og landsholdene,” udtaler Sir Alex Ferguson som tidligere har ytret ønsket om at få en vinterpause, hvilket flere andre managers også har gjort, bl.a. Arsenals Arsene Wenger.

Forrige artikel

Ronaldo EM’s mest sexede

Næste artikel

SkySports åbner døren for Rios Liverpool comeback

ANNONCE