United har i dag indgået et eksklusivt samarbejde med teleselskabet Bakcell, der har hjemme i Aserbajdsjan.
Bakcell bliver dermed Uniteds første tele og tv partner i Aserbajdsjan. Som del af aftalen, vil Bakcell levere eksklusivt materiale fra United, heriblandt online visning af MUTV.
Bakcell er naturligvis stolte og tilfredse, med at blive en del af den efterhånden rigtig store partner-kreds i Manchester United.
– Gennem dette projekt vil vi bringe fodbold til alle fans og elskere af fodbold, som er den ledende sport i verden. Bakcells kunder vil få nyheder, video fra de seneste kampe, ringetoner og meget mere om United i fremtiden, fortæller Richard Shearer fra Bakcell.
Bakcell var tidligere på året også involveret i et sponsorat, da de var en af de bærende sponsorer ved u17 vm for kvinder, som blev afholdt i netop Aserbajdsjan.
Der er ikke sluppet noget ud omkring det økonomiske i aftalen.