Evra: City skal stoppes

Patrice Evra ser frem til kampen mod de lyseblå rivaler. Ifølge venstrebacken bliver kampen mandag aften ikke blot afgørende for mesterskabskampen i år -…

Patrice Evra ser frem til kampen mod de lyseblå rivaler. Ifølge venstrebacken bliver kampen mandag aften ikke blot afgørende for mesterskabskampen i år – de kommende sæsoner vil også bære præg af kampens udfald. 

– Vær påpasselig. Hvis City begynder at vinde (red. trofæer), så bliver det svært at stoppe dem, udtaler Evra til The Sun. 

– Vi er nødt til at stoppe dem før de kommer igang, for de kan nå langt. Et stort hold kommer igang ved at vinde det første trofæ. De vandt FA Cuppen sidste år, og hvis de vinder ligaen, vil det give dem rigtig meget selvtillid. 

Klar til kamp 

Manchester Uniteds 30-årige kaptajn er klar til derbyet, og er klar over det ansvar holdet bærer. Samtidig indrømmer Evra at denne titel, som i så fald vil være hans femte Premier League-trofæ, vil være en ekstra sød triumf.

– Hvis du spiller for Manchester United, hvis du er en leder eller kaptajn, så handler det om at spille kampe som disse. Du er nødt til at acceptere dit ansvar. 

– Om det så er mig, eller en som Ryan Giggs – hvis du spørger dem hvilken titel de vil sætte mest pris på, så vil de svarer at det er den her, udtaler Evra. 

 

Forrige artikel

Giggs: Vi skal vise, at vi fortjener mesterskabet

Næste artikel

Silva: United vil huske 6-1-nederlaget

ANNONCE