Det ser unægtelig spændende ud for Manchester United, som atter benyttede ungdommen og atter sejrede på overbevisende facon med 3-0 over Tottenham.
Med sine 30 år var Patrice Evra ældste medlem af startopstillingen, og det glæder franskmanden at se ungdommen spire på førsteholdet.
“Jeg er virkelig godt tilfreds. De unge spillere har fortjent det, og de har en stor andel i sejren. Mange snakker altid om vores akademi, og spillerne viste i aften, hvad de kan. Det er utroligt, manageren er aldrig bange for at sende de unge i kamp,” siger Evra til manutd.com.
Danny Welbeck, Anderson og Wayne Rooney kom på tavlen for United.