Efter 14 måneder som manager i Manchester United har Ruben Amorim her til formiddag fået sparket. Det sker efter en række svingende resultater og ikke mindst flere markante udtalelser fra portugiseren.
Den tidligere United-midtbanespiller Darren Fletcher står nu med ansvaret som midlertidig træner. Det er endnu uvist, hvor længe han står med ansvaret.
Når der så på et tidspunkt skal findes en permanent cheftræner til at overtage, så kommer der formentlig til at være flere trænere i spil.
De første meldinger går på, at Crystal Palace-manager Oliver Glasner er ledelsens første prioritet.
Folk i og omkring Manchester United skulle være store beundrere af Oliver Glasner, hvis kontrakt med Crystal Palace udløber til sommer.
Oliver Glasner kom fra tyske Frankfurt, hvor han i 2021/2022-sæsonen vandt Europa League med klubben. Et bedrift, som ikke gik Premier League-klubbers næse forbi, og så endte han altså i Crystal Palace.
Oliver Glasner blev ansat i Crystal Palace i februar 2024 og førte i sin første halve sæson klubben frem til en 10.-plads. I sin første hele sæson blev der kun bygget på denne udvikling og var med til at sikre Palace deres første trofæ, FA-Cuppen, samt en 12.-plads, en sæson hvor de endte med et klubrekordhøjt pointtal på 53 point.
Oliver Glasner foretrækker, ligesom Amorim, en 3-4-2-1-formation, så debatten omkring om hvorvidt United skal spille med 3 eller 4 spillere i bagkæden, vil næppe holde op, hvis man ansætter Glasner. Han har dog vist flere gange, at han ikke er bundet til ét system, og har vist mere stabilitet i sin træner-karriere end Amorim.
Efter fyringen af Amorim tyder meget på, at Manchester United vil nøjes med en midlertidig træner frem til sommer. Darren Fletcher varetager i øjeblikket rollen, mens klubben samtidig kan have Oliver Glasner i kikkerten som en mulig permanent cheftræner fra sommeren 2026.







Hmm…det er godt nok et svært spørgsmål.
Vi må nok se hvad Fletch har i tankerne …vil han stadig spille 3-4-3 som truppen har trænet i 14 måneder eller ændre han systemet…?
Fortsætter 3-4-3 formationen med henblik på Glasner evt ansættelse, eller måske 4-3-3 som ledelsen foretrækker….
Hvad med Enzo Maresca…eller Thomas Frank.
Det bliver sgu spændende ..
Tror virkelig på at ham her kan være manden. Han er tysk, man må forvente at spillerne ikke får lov at løbe om hjørner med ham. Og så har han vist at han i den grad forstår at præstere i Premiere League. Utrolig flot arbejde han har lavet i Crystal Palace.
Han slår mig som en meget ordentlig og besindet mand. Jeg tror ikke noget kan tale ham væk fra at ville overholde den aftale han har underskrevet med Crystal Palace. Så han kan næppe fås før til sommer. For mig er det utroligt prisværdigt, hvis han på den måde er rolig og til at regne med, for hvemend han har en indgået en aftale med.
Min anke imod ham, er det med formationen. Men det kan meget hurtigt vise sig at være ubegrundet. Forstår han at få det bedste ud af det spillermateriale han har, så skal der ikke lyde noget brok fra min side.
Det springende punkt bliver især Bruno Fernandes. Vores eneste deciderede verdensklassespille. I en jobsamtale er Glasner nødt til at redegøre fornuftigt for hvordan han vil få det bedste ud af Bruno Fernandes. Amorims tilgang var et frygteligt spild af vores største fodboldbegavelse. Kan Glasner ikke give svar på dette, så finder jeg ham ikke relevant til jobbet.
Men mon ikke han har langt flere værktøjer i sin værktøjskasse og en helt anden villighed til at få det til at fungere med det forhåndenværende spillermateriale. Jeg tror på at ham her kunne gøre det virkelig godt.
Men lad os nu se Fletcher først. Jeg glæder mig. Han er sikkert heller ikke helt tosset.
Glasner er Østriger….næsten tysk😅👍
Der fik du mig Thomas! Så ved jeg ikke om jeg er helt vild med ham alligevel 😉😂😂😂
🤣🤣🤣👍