Familien Schmeichel tilbage i United

Manchester Uniteds scouting-stab har længe grublet over, hvordan man skulle få Kasper Schmeichel lokket fra farmands gamle klub City og over til den…

Manchester Uniteds scouting-stab har længe grublet over, hvordan man skulle få Kasper Schmeichel lokket fra farmands gamle klub City og over til den eneste rigtige Manchester-klub.

Nu har man fundet løsningen. Man har ansat Peter Schmeichel som klubbens nye målmandstræner, og han har fået overtalt sønnike til at tage med til Carrington. Schmeichel jr. tiltræder på en fire-årig kontrakt til sommer, og det er meningen at han skal afløse Tomasz Kuszczak som reservekeeper.

“Vi er meget glade for at få Peter tilbage til klubben. Han og familien har aldrig rigtig passet ind i City, da alle ved, at deres følelser ligger i United. Jeg er desuden sikker på, at fansene vil være glade for at se endnu en Schmeichel på mål for klubben” udtaler Sir Alex Ferguson i forbindelse med det opsigtsvækkende skifte.

Peter Schmeichel er som bekendt gået ind i tv-branchen som quiz- og fodboldvært. Dette har helt sikkert en faktor til at tiltrække Schmeichel tilbage til United. Han kommer nemlig til at stå for et nyt quizshow på MUTV, hvilket har haft en tiltrækkende effekt på den legendariske målmand, erfarer OldTrafford.dk.

Den nu tidligere målmandstræner Tony Coton tiltræder som bekendt per 1. april i Roy Keanes Sunderland.

Forrige artikel

United vil forlænge med Giggs

Næste artikel

Mexes fortryder ikke 2 afslag til United

ANNONCE