FCUM spiller på det gamle reserve-stadion

I starten forlød det, at den nye klub – stiftet af Manchester Uniteds supportere i protest mod klubbens øgede kommercialisering og Glazers opkøb – ville…

I starten forlød det, at den nye klub – stiftet af Manchester Uniteds supportere i protest mod klubbens øgede kommercialisering og Glazers opkøb – ville spille sine hjemmekampe på Droydslen, men i dag annoncerede klubben så sit endelige valg og det blev med en reference til Manchester Uniteds historie.

Således har FCUM indgået en aftale med Bury om at låne deres stadion, Gigg Lane, til deres hjemmekampe.
Gigg Lane var i mange år stadion for Manchester Uniteds reserveholdskampe.

Stadionet synes perfekt for FC United, da det rummer plads til 11,840 tilskuere.
Den første hjemmekamp vil blive den 20. august imod Padiham.

Inden da har FC United lige et par træningskampe, som de skal igennem. Den første officielle kamp er på lørdag og her er der en sjov historie omkring.

Problemer før den første kamp

Modstanderen er som bekendt Leigh RMI, som har hjulpet FC United i flere henseender og derfor har været så heldige at blive modstander til FC Uniteds første officielle kamp nogensinde.
Men da den bliver spillet på Leigh RMIs hjemmebane, så burde FC United jo egentlig spille i udebanetøj. Dette kunne imidlertid ikke klares, idet de kun har fået produceret deres hjemmebanedragt.

Samtidig har Leigh RMI fået ny hovedsponsor hen over sommeren og derfor også fået nyt tøj. Efter at være blevet gjort opmærksom på problemet(RMI spiller ligesom FCUM i rødt), kontaktede RMI deres tøjsponsor i Nottingham, som gerne ville hjælpe holdene ud af dette problem.
Det fik RMI til at sende deres tidligere udebanetrøjer til Nottingham, hvor den tidligere sponsors logo blev pillet af og påtrykt det nye.

Dermed ser det ud til, at FC United Of Manchester i den første kamp nogensinde vil kunne få lov til at spille i rødt, selvom de spiller på udebane.
Leigh RMI vil istedet spille i Orange.

RMIs formand, Bill Taylor, udtaler:
“Vi ved at dette er en speciel dag for gæsterne. De vil have det skal blive en symbolsk dag og spille i deres hjemmedragter og de traditionelle farver vil være yderst vigtige for dem.
Vi agter derfor at hjælpe dem så meget vi kan,” udtaler Taylor.

FC Uniteds trup

Forud for kampen i morgen er FCUMs trup også blevet samlet og den lyder:
Phil Priestley
Barry George
Kevin Elvin
Billy McCartney
Rob Nugent
Ryan Gilligan
Paul Mitten
Tony Coyne
Mark Rawlinson
Ryan Heverkum
Steve Torpey
Jonathan Mitten
Aidie Orr
Craig Fleury
Gareth Ormes
Matt Haley
Rob Trees
Matt Weston
Darren Lyons
Phil Power

Manager: Karl Marginson

Forrige artikel

Mikel på "ferie"

Næste artikel

United byder igen

ANNONCE