Ferdinand: Medaljer vigtigere end penge

For Uniteds rutinerede forsvarsspiller betyder medaljer mere end penge.

Det er måske nemt nok at sige, når man som Rio Ferdinand allerede har tjent en ganske god sum penge, via fodboldkarrieren samt hans medie og modemagasin. Men Rio holder fast i, at han hellere vil se tilbage på en karriere fyldt med titler, end en stor tyk tegnebog.

– Folk snakker om penge og deres betydning i fodboldens verden, men for mig, når alt kommer til alt drejer det sig om at vinde titler. Når man er færdig som aktiv, er det ligegyldigt hvor mange penge du har, du er mere stolt af de titler du har vundet, siger Rio Ferdinand.

34-årige Rio Ferdinand har siden hans ankomst til Manchester United for mere end 10 år siden, blandt andet vundet en enkelt Champions League-titel og fem Premier League-titler. Men Rio er ikke færdig, han vil fortsat have mere sølvtøj af tænke tilbage på, når han en dag stopper karrieren.

– Jeg vil aldrig sætte mig ned, og tænke på hvor mange penge jeg har. Jeg vil tænke på alle de gode stunder jeg har oplevet, og også de sure tider, og kampe vi tabte som vi virkelig burde have vundet. Fodbold er det vigtigste, og i Manchester United er det at vinde uden tvivl det vigtigste for alle omkring holdet og klubben, fortæller Ferdinand.

Forrige artikel

Rio: Michael Keane har stor fremtid på Old Trafford

Næste artikel

Video: Saksesparksmål af United

ANNONCE