Fergie fortryder Stam-salg

Det var en fejl at sælge Jaap Stam til Lazio i 2001, indrømmer Sir Alex Ferguson.

Det var en klokkeklar fejl, at Manchester United skilte sig af med Jaap Stam tilbage i 2001, efter han var vendt tilbage fra en længere skadespause. 

Det indrømmer Sir Alex Ferguson, der kalder beslutningen for en af sine værste som United-manager, i et interview med MUTV. 

– Når jeg tænker på skuffelser, så er det klart, at Jaap Stam var en skuffelse for mig. Der traf jeg en dårlig beslutning, siger Ferguson, der lod Stam skifte til Lazio for 15,3 mio. pund. 

Ferguson forklarede tilbage i 2008, at han han valgte at skille sig af med Stam, fordi han var bange for, at forsvarskæmpen havde mistet noget af sin hurtighed. Også dengang slog han fast, at det var en forkert beslutning. 

En frygt, som holllænderen efterfølgende gjorde til skamme med flere gode år i først Lazio og senere AC Milan i Serie A. 

 

Forrige artikel

Evra: Forlader United til sommer

Næste artikel

Everton-legende: Fellaini bruges forkert

ANNONCE