Fergie har fire favoritter

Sir Alex Ferguson peger på fire spillere, der ifølge ham har gjort sig fortjent til titlen som årets spiller i Manchester United.

Manchester United sikrede sig for præcis en uge siden klubbens 20. mesterskab, og ifølge Sir Alex Ferguson skiller fire spillere sig ud i denne sæson. 

– Jeg mener, vi har to spillere, der er under udvikling i Rafael og David de Gea. De har begge haft en fantastisk sæson, siger Ferguson til ManUtd.com. 

– Og så er der Michael Carrick og Robin van Persie. Det er fire, og jeg ville ikke bryde mig om at vælge mellem dem. Jeg synes bestemt, de har løftet deres spil i denne sæson, fortsætter den 71-årige skotte. 

Manchester United fik en kurv ved gårsdagens PFA-awardshow, hvor Tottenhams Garteh Bale løb med titlen som årets spiller i begge kategorier. 

Afstemningen om årets spiller i United, der går under navnet The Sir Matt Busby Award, starter i morgen. 

Forrige artikel

Evra langer ud efter Arsenal-fans

Næste artikel

Lewandowski-agent sår tvivl om engelsk skifte

ANNONCE