Holdet der vandt Premier League, FA Cuppen og Champions League i 1999 var slet ikke så stærkt som holdet Sir Alex Ferguson råder over i dag.
Det slog den gamle manager fast på fredagens pressemøde, hvor humøret bestemt ikke var dårligt efter det acceptable resultat i Madrid i onsdags.
– Vi tabte til Middlesbrough i december og tabte ikke igen (i 1999, red.). Det var en hård FA Cup sæson det år, virkelig hård. Vi var oppe imod Premier League-hold i hver runde. Det er fedt at se tilbage på dengang og se hvordan det blev håndteret med det hold af spillere, som slet ikke var nær så stærkt som det jeg har i dag, lød det fra Sir Alex Ferguson.
– Jeg kunne have stillet med et helt anerledes hold i onsdags og jeg tror stadig vi ville have fået et pænt resultat. Det handler ikke kun om de fire angribere jeg skulle skifte imellem, men hele holdet. Der var flere gode landholdsspillere som ikke engang kom på bænken i onsdags, lød det fra Sir Alex Ferguson, som da også lagde op til at han vil gøre stor brug af rotationsprincippet de kommende uger.
. Jeg føler at der er en god holdånd. Det er klart. Når man er succesfuld, så må man kigge på hele holdets formåen. Jeg tror der var flere spillere der var skuffede over de ikke spillede i onsdags. Jeg ville blive skuffet hvis de ikke var skuffet. Men de der ikke spillede var bag de der spillede, og det er godt.
Manchester Uniteds næste kamp bliver på mandag mod Reading i FA Cuppen.