Fergie: To-tre mulige startopstillinger

Betydningen af morgendagens kamp er ikke til at tage fejl af, hvorfor Sir Alex Ferguson først til allersidst vil udpege de 11 spillere, der skal gøre…

Betydningen af morgendagens kamp er ikke til at tage fejl af, hvorfor Sir Alex Ferguson først til allersidst vil udpege de 11 spillere, der skal gøre livet surt for Manchester City.

Den 70-årige skotte føler sig dog sikker på, at United er i stand til at komme fra Etihad med en sejr i bagagen.

– Vi har arbejdet på to-tre forskellige ting de sidste par dage, og jeg har to-tre muligheder (hvad angår startopstillingen, red.). Men jeg ved, hvad vi vil gøre i kampen. Vi har nok rutine og fart på holdet, en masse dygtige fodboldspillere og beslutsomhed, siger Ferguson til ManUtd.com.

Han mener desuden, at der er meget mere på spil end en fodboldkamp.

– Så på det område tror jeg, vi klarer os. Kampen kan blive afgjort af hvad som helst. Jeg håber bare ikke, at det bliver en fejlkendelse. Der er forventninger til begge hold om at levere en topkamp. Det er vigtigt, at vi tegner et godt billede af byen for resten af verden, fortsætter Ferguson.

City – United fløjtes i gang mandag klokken 21. 

Forrige artikel

Optakt: Manchester City – Manchester United

Næste artikel

Se kampen om mesterskabet med andre fans

ANNONCE