11 mål i 11 kampe. Dette er fakta. United har scoret lige mange mål, som de har spillet kampe, og dette frustrerer træneren.
“Jeg må vælge det rigtige hold til kampen mod Sparta Prag.”
“Hvis jeg skal vælge holdet ud fra kampen mod Portsmouth, kan det være, jeg selv starter inde”, siger Ferguson- spøgfuldt til The Sun. Ferguson spillede selv i angrebet for Rangers i sin tid.
“Mine trænere sagde altid til mig, at det er vigtigt at ramme målet, og det er det bedste råd, jeg kan give mine angribere lige nu.”
“Vi har været kendt som et offensivt hold, der scorer mange mål i flere år efterhånden. Vi har ikke haft den slags problemer før”.
Ferguson kan dog trøste sig med, at han har van Nistelrooy til rådighed i aften, da hollænderens karantæne kun gælder i den hjemlige liga.
Vi krydser fingre for, at vi skyder med skarpt i aftenens kamp på Old Trafford – Drømmenes Teater.