I de to Champions League kvartfinaler mod Chelsea tidligere på året, stillede Ferguson op med samme hold i begge opgør. Og med succes, da det blev til to sejre og flot fodbold i begge kampe. Nu overvejer han, at stille op med et hold, der minder meget om det i de to kampe.
”I Champions League gjorde vi det rigtig godt, og holdet var tilpasset til begivenheden. Med den trup jeg har, kan jeg ændre på en-to pladser, uden det betyder så meget. I den sidste kamp mod Chelsea, valgte vi for eksempel at lade Park spille højrekant, med Nani i venstre og Valencia udenfor. Det gik rigtig godt for os”, siger Ferguson til manutd.com.
Uniteds skotske manager understreger dog, at han endnu ikke har besluttet sig for holdet.
”Jeg har friheden til at ændre lidt. Der er stadig en chance for, at jeg ændrer på en til to pladser i forhold til det hold i Champions League kampene. Men det vil ikke ændre vores spil.”
Sir Alex havde også en besked til de journalister, der har beskæftiget sig meget ved, at United har sat sit solide forspring til Chelsea over styr. Det skal man ikke hæfte sig ved mener Ferguson, som mener United stadig er i bedste position, via forspringet på tre point.
”Jeg ved ikke hvor meget vi førte med på et tidspunkt, det er også lige meget. Det er hvor vi er i dag der gælder. Ikke hvordan det var sidste søndag, for fire uger siden, fire måneder siden, eller for fire år siden. Vi er hvor vi er. Vi har tre kampe tilbage, to hjemme og en ude, og vi fører med tre point. Vi har samme målforskel, men vi har hjemmebanefordelen i denne kamp. Det er hvor vi er, intet kan ændre det”, siger Ferguson.