Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
Onsdag deltager Manchester United i sin tredje Europa League-finale på ni sæsoner. Først førte José Mourinho en skadesplaget trup til triumf mod Ajax i 2017 i Stockholm. Fire år senere var det Ole-Gunnar Solskjær, der var lige ved og næsten mod Villarreal i Gdansk. Og nu, yderligere fire år senere, gælder det Tottenham Hotspur i Bilbao.
Ingen fra den nuværende United-trup var på banen for otte år siden, da United vandt trofæet for første gang. Dog var Luke Shaw at finde i United-truppen den sæson, men han var skadet til finalen.
Fire år senere var Victor Lindelöf, Harry Maguire, Diogo Dalot, Bruno Fernandes og Amad også kommet til klubben. Dalot var dog lånt ud til AC Milan, da finalen skulle spilles.
Lindelöf, Shaw og Bruno fik alle fuld tid mod Den Gule Ubåd, og alle tre scorede også i straffesparkskonkurrencen. Maguire og Amad måtte dog begge se til fra bænken i samtlige 120 minutter, før David De Gea som bekendt brændte det afgørende forsøg efter ikke at have reddet et eneste.
Siden dengang er der naturligvis kommet mange nye spillere til United. Heriblandt har flere faktisk også erfaring med europæiske finaler. På godt og ondt.
Dårlig statistik i europæiske finaler
Vi starter med Amad, der efter finalenederlaget til Villarreal blev udlejet til Rangers, der kvalificerede sig til Europa League-finalen knap et år senere. Her så han igen 120 minutter fra bænken, før hans hold tabte i straffesparkskonkurrencen til Eintracht Frankfurt. To finaler, to nederlag efter straffespark, 0 minutter på banen.
Andre Onana og Matthijs de Ligt har heller ikke den bedste finalestatistik. Begge var på banen for Ajax, da United vandt 2-0 i 2017. Onana har siden fulgt præstationen op med en Champions League-finale med Inter i 2023. Her var han med til at tabe 1-0 til et andet hold fra Manchester. Han høstede dog store roser for sine præstationer i turneringen, hvorefter han blev hentet til United.
Vi fortsætter med Christian Eriksen, der ligeledes har været i to europæiske finaler og tabt dem begge. Først med Tottenham Hotspur i 2019, hvor han fik fuld tid i nederlaget på 2-0 mod Liverpool i Champions League. Året efter spillede han for Inter, som nåede frem til Europa League-finalen. Her blev han først indskiftet efter 78 minutter, kort efter Sevilla var kommet foran til slutresultatet 3-2 efter et selvmål af Romelu Lukaku.
Jonny Evans kan vi også komme ind på. Han var i truppen i 2007/08, hvor United gik hele vejen i Champions League. I sidste halvdel af sæsonen var han dog på udlån i Sunderland og var derfor ikke til rådighed i finalen. Det var han til gengæld året efter samt i 2011, hvor United begge gange tabte til et historisk stærkt FC Barcelona. Han var dog kun i kamptruppen til den første af dem, og her så han hele kampen fra bænken.
God statistik i europæiske finaler
I både 2020 og 2021 blev der spillet en Champions League-finale med deltagelse af en nuværende United-spiller. Begge spillere var tilknyttet det vindende hold, og begge kampe endte 1-0 på et stadion i Portugal.
Først var det Joshua Zirkzee, der vandt trofæet med det store ører med Bayern. Han så dog hele finalen fra bænken, da hans klub slog Paris Saint-Germain 1-0 på Estádio Da Luz i Lissabon.
Året efter spillede Mason Mount de første 80 minutter på Estádio do Dragão i Porto, hvor Chelsea besejrede Manchester City med samme cifre.
Den absolut bedste finalestatistik findes dog hos Casemiro, som også har spillet en hovedrolle på Uniteds vej til finalen i denne sæson. Han spillede for Real Madrid, da de vandt fem Champions League-finaler fra 2014 til 2022.
I 2014 havde han dog kun lige fået debut på førsteholdet og var altså ikke i Carlo Ancelottis kamptrup til finalesejren mod Atlético Madrid på Estádio Da Luz.
Efter et udlån til FC Porto etablerede han sig som fast mand for Zinédine Zidane og fik fuld tid i tre Champions League-finaler i træk fra 2016 til 2018. Det blev til sejre i dem alle, mod Atlético Madrid, Juventus og Liverpool. Og han kom endda på tavlen i 4-1 sejren over Den Gamle Dame i 2017.
I 2022 var Carlo Ancelotti tilbage i trænersædet og førte dem til en 1-0 sejr over Liverpool på Stade de France. Og igen var der fuld spilletid til Casemiro på den centrale midtbane.
Alt i alt har nuværende United-spillere altså 21 deltagelser i europæiske finaler imellem sig (Champions League eller Europa League), dog kun med spilletid i 13 af dem. Her er det i alt kun blevet til 8 sejre, hvor Casemiro altså har stået for 5 af dem. Derimod er det blevet til 13 nederlag.
Tottenham Hotspur
Til sammenligning har den nuværende Spurs-trup ikke tilnærmelsesvis den samme erfaring med europæiske finaler.
Klubben deltog naturligvis i Champions League-finalen mod Liverpool i 2019, hvor de tabte 2-0 på Estádio Metropolitano i Madrid.
Her var der fuld spilletid til Heung-Min Son, ligesom det som tidligere nævnt også var tilfældet for Christian Eriksen. Derimod måtte Ben Davies se hele kampen fra bænken. Son og Davies er de eneste to tilbageværende spillere fra datidens Spurs-trup.
De følgende to sæsoner vandt nuværende Spurs-spillere dog europæiske trofæer i andre klubber.
Først var det den tidligere United-spiller Sergio Reguilón, der fik fuld spilletid i Sevillas 3-2 sejr over Inter i Europa League-finalen i 2020. Året efter spillede Timo Werner de første 66 minutter i Chelseas 1-0 sejr over Manchester City i Champions League-finalen.
Slutteligt var Dominic Solanke en del af Liverpools trup i 2018/19-sæsonen. I januar 2019 skiftede han dog til Bournemouth og var derfor ikke Liverpool-spiller, da de vandt Champions League nogle måneder senere med finalesejren over Spurs.
Alt i alt er der altså tale om 4 deltagelser i europæiske finaler mellem de nuværende Spurs-spillere. Med spilletid i 3 af dem. To af spillerne har været på det tabende hold, mens to af spillerne har været på det vindende hold.
Opsummering
Kigger man på spillerne i Manchester United og Tottenham Hotspurs nuværende trupper, er der klart mere erfaring med europæiske finaler hos De Røde Djævle. Denne erfaring kan sagtens komme United til gavn. Dog kan vi heller ikke komme uden om, at historikken ikke ser alt for god ud, især hvis vi lige ser bort fra Casemiro.
De 11 andre United-spillere har 16 finaler imellem sig med kun 3 sejre til følge. Og af de 3 sejre er det altså kun Mason Mount, der rent faktisk har fået spilletid i triumfen. Hverken Luke Shaw eller Joshua Zirkzee var direkte involveret i den finale, som deres respektive hold vandt.
Der har været skrevet meget om, at Spurs kan komme til at ende sin trofætørke, hvilket også har været et tema for flere andre klubber i denne sæson. Her kan Bologna, Newcastle og Crystal Palace nævnes som eksempler. Derfor hviler der måske et ekstra pres på Spurs, som ikke har vundet et trofæ i 17 år.
Det er nu også 17 år siden, United vandt Champions League med finalesejren i Moskva. Siden har man dog vundet Premier League, Europa League, Liga Cup og FA Cup, to sidstnævnte i de to seneste sæsoner. Derfor er der ikke på samme måde en byld, der skal prikkes hul på for United i forhold til trofæer.
På spillerniveau har man dog ikke oplevet den store europæiske succes, med få undtagelser. Spørgsmålet er så, om disse heartbreaks vil virke motiverende for spillerne, eller om historikken kan bringe noget ekstra nervøsitet med sig.
Alt dette får vi at se i morgen, onsdag, når spillerne går på banen kl. 21.00 på San Mamés i Bilbao.