Photo by Harriet Massey/Newcastle United via Getty Images)
Manchester United har ansat Ameesh Manek, driftsdirektør i Brentford,
som ny Director of Football Operations.
Det skriver BBC.
Manek får ansvaret for den daglige drift af klubbens træningsanlæg, Carrington, hvor han skal sikre koordineringen af klubbens fodboldaktiviteter.
Stillingen indebærer både administrative og fodboldrelaterede opgaver — herunder rejseplanlægning, sikkerhed, faciliteter, personaleledelse og infrastruktur.
Siden Sir Jim Ratcliffe blev medejer af Manchester United, har klubben gennemgået en omfattende organisatorisk modernisering.
Ansættelsen af Manek er endnu et led i denne proces og et klart signal om, at skabe en mere moderne og sammenhængende struktur på tværs af klubbens fodboldafdelinger.
Ifølge BBC skal Manek referere til fodbolddirektør Jason Wilcox og ikke direkte til administrerende direktør Omar Berrada.
Driften skal understøtte de sportslige mål snarere end de kommercielle.
Før sin tid i Brentford arbejdede Manek i fem år hos Arsenal, hvor han ligeledes havde ansvar for den daglige drift i og omkring førsteholdet.
Både i Brentford og Arsenal var opgaverne af mere administrativ karakter, men for Manchester United bliver de mere fodboldrelateret – fokus skal både være på klubbens kvinde og herrer hold – samt til akademiet.
Klubben har et særligt øje for lederne i Brentford.
Det er kun få uger siden, at United hentede Stephen Torpey til stillingen som ny akademidirektør.