Gælden er blevet mindre

Manchester Uniteds regnskab fra første kvartal 2011 bringer gode nyheder med sig. Klubbens gæld er nemlig faldet. “De Røde Djævle” skylder nu 433,2…

Manchester Uniteds regnskab fra første kvartal 2011 bringer gode nyheder med sig. Klubbens gæld er nemlig faldet. “De Røde Djævle” skylder nu 433,2 millioner pund væk.

Faldet skyldes, at omsætningen i første kvartal er steget med 16,5 procent til 73,8 millioner pund. Det skriver flere engelske medier.

Premier League-mestrene har oplevet vækst på alle fronter. Den kommercielle afdeling har oplevet en stigning på 22,3 procent, ikke mindst takket være aftalen med DHL på 40 millioner pund. For de penge har DHL fået lov til at få sit navn på klubbens træningstøj.

På den trods af den positive start kan det blive svært at nå sidste års resultat, hvor klubben omsatte for 331,4 millioner pund og havde et overskud på 110,9 millioner.

Herunder kan du se en opsamling af tallene fra det nye regnskab:

Den generelle omsætning: Steget 16,5 % til £73,8 mio.
Kommercielle afdeling: Steget 22,3 % til £29,6 mio.
Penge fra medierettigheder: Steget 16,5 % til £22,6 mio.
Indtægt på kampdage: Steget 9,6 % til £21,6 mio.

Forrige artikel

Owen ude i seks uger

Næste artikel

Lønforhøjelse på vej til Nani

ANNONCE