Gary Neville tror på Bébé

Portugisiske Bebé fik sin første omgang spilletid på førsteholdet i sidste uge, da Manchester United slog Scunthorpe i Carling Cup. Men den 20-årige…

Portugisiske Bebé fik sin første omgang spilletid på førsteholdet i sidste uge, da Manchester United slog Scunthorpe i Carling Cup. Men den 20-årige spiller skal bruge lidt tid til at vænne sig til forholdene, mener Gary Neville, der ikke forstår, hvorfor der er så meget postyr omkring købet af Bebé.

“United har skrevet med masser af unge spillere de seneste år – Cristiano Ronaldo, Federico Macheda, Da Silva-brødrene – så jeg forstår ikke, hvad alt postyret omkring Bebé går ud på. Det er lidt unfair over for ham,” siger Neville ifølge Sky Sports.

Den rutinerede højreback er glad for at have set Bebés første aktioner i Unitedtrøjen.

“Det var godt at se ham få den første smag af førsteholdsfodbold,” siger han omkring Carling Cup-kampen mod Scunthorpe.

“Han har masser af råt talent, to gode fødder, han er ekstremt hurtig, og han lærer hele tiden,” siger Neville.

Forrige artikel

Bolton og United delte

Næste artikel

Vidic bekymret over defensiven

ANNONCE