Manchester Uniteds 100 år gamle hjemmebane skal ikke længere kun være det største klubstadion i England. Nu vil Manchester Uniteds ejere også have musikelskere ind på Old Trafford.
Tidligere har Old Trafford været brugt til enkelte koncerter, men nu arbejder United intenst på at sikre aktivitet på stadion i hele sommerperioden og dermed sikre indtjening i sommerpausen, hvor der ingen fodboldkampe spilles.
Ifølge Manchester Evening News så planlægger klubben at arrangere op imod syv koncerter næste sommer, hvilket har fået stadionets naboer op af stolene, da de frygter for meget larm.
Kunstnere som Jon Bon Jovi, Genesis og Bruce Springsteen har tidligere optrådt på Old Trafford.